Ludvig Alfred Marcher – en pudsig adoption
Ludvig Alfred Marcher blev født den 9. december 1845, på Det Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse (der svarer til Rigshospitalet) i København. Han blev døbt den 10. december 1845. Kvinder kunne komme her og føde anonymt, og det er oprindelig også sket ved denne fødsel.
Klik på fotos for at få et større billede – især ved zoom på det nye billede!
Oprindelig er moderens navn ikke skrevet, men det kan fås fra udsætterprotokollen. I Udsætterprotokollen er Ludvig Alfred indført under nr. 707/1845: “Moderen er Thomasine Petrine Bolette Hersleb, 28 år, født i Roskilde, har været i København i 12 år. Logerer i Vognmagergaden 58 1.sal hvortil hun tager barnet med.”
Thomasine Hersleb var kommet til København i 1833 som 16-årig. Hendes forældre var døde på det tidspunkt. Læg mærke til de forskellige skrifttyper, der ikke ses så tydeligt i denne sort/hvide gengivelse. Efternavnet Marcher er tilføjet med en anden skrift, hvor der også er skrevet : “Foræld.: Bødkersvend Gabriel Theodor Marcher og hustr. Petrine Thomasine Bolette Hersleb viede 8/5-1853 i Garnisons k.” Dette er med tyndt sort blæk og må være tilføjet flere år efter – formodentlig i 1853.
Desuden er tilføjet med ny skrift og brunt blæk : “Adopt: Bevill. 6.Aug.1860.” Samt en overstreget tilføjelse: “Denne Tilførelse er gjort efter en skriftlig begæring af Marcher, der har udgivet sig for fader, uden at være andet end Stiffader. den er derfor udsl.(ettet) Matr. “
Hvem er faderen?
Gabriel Theodor Marcher udgav sig på et tidspunkt som fader (måske i 1853 ?), men er senere af en anden mening. Han adopterer endnu senere, pr. 6. august 1860, Ludvig Alfred Marcher. Det virker underligt, at han fornægter faderskab for derefter at adoptere Ludvig Alfred. Hvorfor skulle han først gifte sig med moderen, derefter fortryde at være faderen, for senere at adoptere sin (sted)søn? Men måske lignede Gabriel og Ludvig slet ikke hinanden ?
Det ville have været nemmere at fastholde et faderskab – så årsagen for hans handlemåde er ukendt. Set i lyset af dette er det sandsynligt, at Ludvig’s store efterslægt ikke biologisk er i familie med Marcher-slægten fra Bornholm. Navnet har selvfølgelig samme rødder. Det er derimod sikkert, at Ludvig Alfred nedstammer fra Hersleb-slægten.
Opvæksten
Ludvig Alfred Marcher (I) voksede op i København. Moderen boede Vognmagergade 58, 2. sidesal, i 1845, Farvergade 142 st i 1850, og Lille Strandstræde 71 i 1853. Desuden boede han sammen med forældrene i Helsingørgade 7 i 1869.
(Sted)Faderen Gabriel er bødkersvend, hvilket Ludvig Alfred i øvrigt senere også bliver. Gabriel bor i 1850 som logerende hos en skomagerfamilie med svende og lærlinge i Holmensgade 108, 3. Der er således intet der tyder på faderen og moderen har boet sammen i Ludvig’s tidligere barndom.
Ludvig bliver indskrevet i lære som bødkersvend i 1860 hos Bødkermester H.P. Sørensen “i 5 Aar til Paaske 1865 og i den tid nyde for Kost og Logie.” Læg mærke til hans personlige underskrift – han kan altså skrive. Ludvig bliver udlært i 1865 : “Aar 1865 d. 12.de Januar lod Mester F.E.Møller udskrive Ludvig Alfred Marcher efter at han havde forfærdiget Svendeprøve som blev bedømt og forsvarlig befunden.” Han har åbenbart skiftet mester undervejs og blevet færdig lidt før tid – Januar hvor læreaftalen lød på Påske. Derefter arbejdede han videre hos samme mester. Familien boede i Helsingørgade 7, i 1869 og 1870 (forældre, søn, svigerdatter og barnebarn), og Borgergade 70 ved Thomasines død den 29. februar 1872. Gabriel giftede sig året efter, den 23. februar 1873 i Trinitatis kirke med Petrines søster Sophie Frederikke Hersleb. Det er vel også temmelig usædvanligt. Han døde i 1882, og hun året efter.
Hvem er så den biologiske fader?
Det kan vi selvfølgelig kun gisne om. Barnets navn kan måske være et spor – kombinationen af Ludvig og Alfred er ganske usædvanlig, og ingen af navnene er kendte i Hersleb-slægten eller blandt de personer Petrine vides at have kendt eller boet hos. Desuden har hun måtte givet navnet i al hast dagen efter fødslen. Endelig synes der at have været en meget stærk vilje i familien til at bevare navnet – sågar ubrudt i tre generationer, hvilket var usædvanligt i Danmark på den tid.
Måske hed faderen simpelthen Ludvig Alfred til fornavn ? I følge FT1845 for hele København er der kun en eneste voksen person med (dobbelt) navnet “Ludvig Alfred”, nemlig en skræddersvend Ludvig Alfred Schneider, døbt 3. november 1822 i Sankt Petri, København. Han boede i 1845 og 1850 Springgade 10, 1.sal hos forældrene. Springgade var den nordvestlige ende af Pilestræde. Springgade var parallelgade til Vognmagergade hvor Petrine boede samme år, så de har boet tæt ved hinanden og kan meget vel have kendt hinanden!
Bemærk at Petrine ernærer sig ved syning, det kunne meget vel være for en skrædder i nærheden. Et faderskab kan dog kun have karakter af spekulationer! Adoptionen og alle disse forhold ligger så langt tilbage, at der ikke er bevaret historier eller dokumenter i familien.
– Dec.2008