Jens Olsen Ræv og løjerlige tilnavne på Falster
Min morfars forslægt er helt igennem fra øen Falster. Så langt jeg er kommet tilbage, er det lutter bondeslægt. Ikke ment nedsættende, blot en konstatering af, at de har alle boet på landet og været beskæftiget med landbrug. Det har givet en indsigt i den løjerlige tilnavne skik, der findes på egnen. Man brugte patronymer som andre steder i landet, men oftest fik manden også et tilnavn, der så vidt jeg kan se, især fulgte den gård han boede på. Når manden døde, og en ny overtog, fik han samme tilnavn.
Og når børnene voksede op og flyttede hjemmefra, tog de ikke navnet med. Ofte glemte man at nævne patronymet, så barnet Jens Olsen blev til fæstebonden Jens Olsen Ræv som voksen, og han blev for det meste blot benævnt Jens Ræv.
Så vidt jeg kan se, gik skikken af brug efter år 1800. I hvert fald forsvinder brugen i kirkebøger og folketællinger på den tid.
Eksempler på tilnavne
Tilnavne i min egen slægt omfatter: Pindsdag, Piil, Render, Ræv og Stub. Andre tilnavne jeg er stødt på, er for eksempel Galle, Green, Lerke, Kiep, Kock, Pilt, Puge, Snave, Spuur, Sværke og Øboe – samt andre jeg også har mødt andre steder i landet, som Bonde, Bruun, Møller, Rytter, Smed, Tærsker, Æreboe og Hugge. Nogle af disse synes jo at pege mod et erhverv, andre nok mere mod gårdnavnet.
Det er langtfra en udtømmende liste, og staveformen varier noget. Der findes en gammel bog med en samling af tilnavne fra Lolland-Falster (Poul Petersen: Lolland-Falsters Navnebog” fra 1902) .
Den er digitaliseret på Tom Stryhn’s hjemmeside. Den beretter spændende ting om opkaldsmåden og traditionen, samt nævner omkring 1500 tilnavne med årstal og sted for de fleste. En guldgrube for dem der arbejder med slægtsforskning på Lolland-Falster.
Oprindelse og tradition for tilnavne
Jeg har fra forordet af Axel Olrik sammenskrevet en smule om traditionen: Det var ingen tilfældig betegnelse, men et af bylauget og ejeren godkendt navn, der optoges højtideligt ved tiltrædelsen ag gården. Proklameret af oldermanden og godkendt af den nye bruger, og derefter stadfæstet med øl til hele bylauget af gårdmænd.
Om oprindelsen fremgår at tilnavne starter med at være personlige (som Harald Blåtand i vikingetiden), men langsomt ændres fra at være personlige til at følge efterkommere. Det sker når den oprindelige betydning er glemt, eller opfattes positivt som hæderlig. Nedsættende navne forsvandt derimod.
De fleste tilnavne ses allerede fra det 14.århundrede. Mange skifter betydning, f.eks. optages adelsnavne i bondestanden, fra en erhvervs- eller lokalitetsbetegnelse til et tilnavn. Bondestanden blev dermed gemmested for alle de middelalderlige, til dels oldtidsfødte tilnavne, og har bevaret dem med stor trofasthed til i hvert fald det 19.århundrede.
Tilnavnet Ræv ses i 1231 og frem i mindst 7 landsbyer på Falster. Pindsdag fra 1582 på mindst 3 lokaliteter.
Det var ikke alle gårde, der fik et tilnavn tilknyttet. Og nogle gårde kunne skifte navn med lange mellemrum.
Slægtsforskning med tilnavnene
Og hvordan skal man bruge denne skik i slægtsforskningen? Eller måske snarere lære at leve med den? Her er et par eksempler: Tilnavnet følger ikke slægten, og det kan da være forvirrende.
F.eks. er Jens Ræv og Rasmus Æreboe brødre, med en nevø Hans Pedersen Galde. Og tilnavnet er ikke unikt – det samme navn kan forekomme selv i nabosogne – se eksemplet med Jens Olsen Ræv til skræk og advarsel.
Det gør at man må søge en kilde hvor patronymet også findes – det sker nogle gange i kirkebogen, men ikke altid. Skifter giver en mere sikker bestemmelse.
Personer med samme tilnavne er ikke i familie. Finder man personer med samme tilnavne i nabosogne, kan man ikke være sikker på at de er slægtninge. Næsten tværtimod!
Jens Olsen Ræv – og hans dobbeltgænger
Jeg har en Jens Olsen Ræv fra Nr. Kirkeby i min slægt. Lis Borgård har også en ane med samme navn fra Nr. Alslev. Det er bare ikke den samme!
De levede på samme tidspunkt bare et par kilometer fra hinanden, så de har givetvis også kendt hinanden.
Min ane er Jens Olsen Ræv fra Nr. Kirkeby, der levede ca. 1714 – 1776. Han var først gift med Anna Hansdatter (indtil 1761), derefter med Giertrud Larsdatter, til hans død i 1776. Han fik mindst 4 og 5 børn i de to ægteskaber. Han må have taget tilnavnet 1736, hvor han ægter enken efter Hans Pedersen Rev og fæster gården.
I nabolandsbyen Nr. Alslev, bare 2 km derfra, levede en Jens Olsen Ræv ca. 1717 – 1791, der var gift med Anna Clausdatter 1741-1768, siden med Maren Pedersdatter 1768 – 1791. Han får 3 børn i andet ægteskab.
Han må have taget tilnavnet omkring 1741 (her fæster han gården, men forgængeren kaldes Myesen, ikke Ræv). Hvorfor bylauget og han selv har ønsket tilnavnet Ræv, med de forvekslinger det kan have givet, må henstå i det uvisse!
Stor tak til hhv. Ingelise Edelfeldt Jacobsen og Lis Borgaard for afgørende oplysninger for hver sin Jens Olsen. Kun takket være disse oplysninger fandt jeg ud af, at der var tale om to personer.
Tilnavnet Ræv ses i øvrigt f.eks. i 1688 i begge byer samt i den nærliggende Nr. Vedby.
– Bjørn / Febr.2011