Floris Carstensen

Min tip6-oldefar Floris Carstensen var sikkert ganske kendt i sin samtid, specielt vel for sin indsats i Slaget Ved Køge Bugt 1.juli 1677. Han havde her kommandoen over linieskibet ”Tre Løver”, der bordede og erobrede det svenske skib ”Mars”. Hans oprindelse kender jeg ikke. Navnet Floris leder tankerne hen mod en hollandsk oprindelse, men det er kun et gæt. Carstensen var såvidt jeg ved mest almindeligt i Sønderjylland / Schleswig….

Floris Carstensen blev gift med Catrine Eilersdatter, den 1.november 1663 i Holmens sogn i København. Opslag 50 i KB 1654-1673, og opslag 102 i KB 1647-1696. Holmens var sognet for flådens folk.

Om Floris nævnes at han var først i hollandsk tjeneste, før han kom til den danske flåde (J.H. Lützow, Historiske Efterretninger om danske Søofficerer, 1788). Her blev han lieutenant i 1666, kaptajn i 1675, og året efter chef for linieskibet Nældebladet med 52 kanoner i foråret 1676, hvor Danmark og Sverige kom i indbyrdes krig.

Floris var Schoutbynacht og senere eskadrechef i flåden, d.v.s. et embede der vel i dag svarer til viceadmiral. Han døde tidligt, før han fyldte 36 år, i en træfning med svenskere ved Stralssund i oktober 1677. Hans stand fremgår af, at han blev begravet INDE i Holmens kirke. Han blev begravet d.4.Dec. 1677, opslag 172 i KB 1653-1697 nævner: “Capitain Floriis Castensen, Skut hos Lante Rügen, 36 Aar nær 2 Maan. …begravet inde i Kirchen”, hvilket var temmelig usædvanligt.

Floris Carstensen fik tre børn, bl.a. sønnerne Carsten Floris og Eiler Floris døbt i Holmens kirke i 1666. En bibliografi nævner 2 døtre og 2 sønner. Sønnen Carsten Floris og datteren Marie’s mand Søren Munch blev begge kaptajner i den danske flåde.

Slaget i Køge Bugt  - senere maleri

Slaget i Køge bugt – Schoutbynacht Floris Castensen på De Tre Løver tager Mars fra svensken

Floris blev kendt i slaget ved Køge Bugt den 1.juli 1677, da han med kommando over Orlogsskibet “De Tre Løver” fik nedkæmpet det svenske skib Mars med 74 kanoner og taget det som prise. De “Tre Løver” havde 58 kanoner og en besætning på 286 mand. Han kaldtes også Schoutbynacht ved denne lejlighed (titlen er senere “oversat” til kontraadmiral – men dækkede over en flådes øverstbefalende om natten).

Senere samme år blev han eskadrechef ved et angreb mod Øland og Vestervik i Sverige. Den 10.september 1677 kommer en flåde på 14 linieskibe og 7 fregatter under general admiral løjtnant Niels Juel, bombarderer og indtager Vestervik by nord for Kalmarsund med et landgangskorps under schoutbynacht Carstensen.

Floris Carstensen blev 16.oktober 1677 chef for fregatten “Jægeren” og blokerede indløbet til Stralssund. Ved et angreb af svenskerne blev han dræbt den 30.november 1677.

- BM/Aug.2013/Rev. 09.2014